Ordinær generalforsamling for A/B Elmegade 2-4 – referat
Tid & Sted: Torsdag den 6. marts klokken 19 – Elmegade 2, 1.th.
Til Stede: Nielsen (2,2th), Groes (4,4.tv), Kjærsgard (2,4.tv), Nielsen (2,3.tv), Græbert Thiede (2,st.th), Petersen (4,1.tv), Rasmusson (4,4.th), Pfaff (2,3.th) og Hyldkrog (2,1.th)
Fuldmagter: Kjærsgaard (4,3.tv), Iversen (4,3.th), Ans (2,1.tv), Echwald (4,st.tv) og Heedegaard
Nielsen (2,4.th)
Dagsordenspunkter
1 Valg af dirigent og referent.
Administrator Bjarne Johnsen Blev valgt som dirigent.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig..
Bjørn Hyldkrog blev valgt som referent.
2 Bestyrelsens beretning
Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning uden bemærkninger eller spørgsmål til selve beretningen.
3 Forelæggelse af årsregnskab, forslag til værdiansættelse og eventuel revisionsberetning samt godkendelse af årsregnskabet og værdiansættelsen.
Revisor havde ikke fundet anledning til forbehold.
Administrator Bjarne Johnsen gennemgik regnskabet, der viste, at foreningen havde et positivt driftsresultat og pt. er pænt solvent. Det skyldes dels, at det budgetterede beløb til vedligeholdelse for andet år i træk ikke er blevet opbrugt. Det blev dog påpeget, at det blot betyder, at konkrete større opgaver ligger og venter på at blive gennemført.
Det var et overskud 100.000 kr. i forhold til det budgetterede på indtægtssiden. Det skyldtes renteindtægter på 137.171 kr. fra den andel af det lån, foreningen har taget for at finansiere altanprojektet, der endnu ikke er blevet udbetalt.
Under sin gennemgang fremhævede Bjarne Johnsen, at det var revisors praksis, at fastsætte foreningens passiver ud fra kursværdien ved årets udgang – altså det, det ville koste at indfri lånene kontant – hvilket medførte udsving i beløbets fastsættelse fra år til år. General¬forsamlingen besluttede, at administrator skal bede revisor om fremover at fastsætte dem ud fra lånets faktiske beløb.
Under gennemgangen af noterne til årsregnskabet påpegede Bjarne Johnsen, at udgiften til forsikringer og abonnementer lå 19.000 over det budgetterede, og at udgiften til renholdelse og vicevært lå 18.000 over det budgetterede.
Årsregnskabet blev godkendt af generalforsamlingen, der så fortsatte med at diskutere fastsættelsen af ny andelskrone. Der forelå en ny valuarvurdering fra EDC Erhverv. Ud fra denne er bygningens værdi steget til 30.200.000 kr. – med 200.000 kr. i for-hold til den værdi, andelskronen blev fastlagt ud fra ved generalforsamlingen i 2007.
I forbindelse med valuarvurderingen havde bestyrelsen bedt EDC Erhverv om at vurdere, hvilken vækst i bygningens værdi i forbindelse med, at altanprojektet bliver realiseret i foråret 2008.
Ud fra valuarvurderingen vil bygningens værdi stige med yderligere 4.500.000 kr., når altanerne står færdige. For at finansiere opførelsen af altanerne har AB Elmegade 2-4 taget et lån på ca. 3.000.000 kr. Det giver en netto værdistigning på 1.500.000 kr..
Bestyrelsen anbefalede ud fra denne vurdering, at foreningen skulle lade andelskronen stige ud fra den betragtning, at de 20 andele med altanprojektets snarlige færdiggørelse tilsammen vil være 1.700.000 kr. mere værd, end de var ved andelskronens fastsættelse i 2007. Det vil sige, at andelenes samlede værdi ved salg inden altanernes færdiggørelse fastsættes som kolonne 3 i regnskabets side 9, og derefter forhøjes den samlede værdi af andelene med i alt kr. 1.500.000,00 til i alt kr. 20.373.680,00.
Det tilsluttede generalforsamlingen sig, og Bjarne Johnsen kunne som administrator sige god for den nye andelskrone.
4 Forelæggelse af driftsbudget og likviditetsbudget til godkendelse og beslutning om eventuel ændring af boligafgiften.
Bjarne Johnsen gennemgik administrators oplæg til et budget for 2008. Ifølge oplægget ville det være nødvendigt at lade andelshavernes boligafgift stige med 40.000 kr. – en stigning på 3,6 %.
Bestyrelsen havde i generalforsamlingens indkaldelse varslet, at den stigning i andels-havernes boligafgifter på omkring 600 kr./md. pr. andel, der blev vedtaget på general-forsamlingen 2006 i forbindelse med altanprojektet, ville blive opkrævet fra 1. maj.
Stigningen i boligafgifterne blev diskuteret med den begejstring, stigninger i boligafgifter vanligvis bliver diskuteret med, og generalforsamlingen tiltrådte så administrators anbefaling - ligeledes med virkning fra huslejeopkrævningen 1. maj.
5 Forslag
Ny Husorden: Fra bestyrelsen var der kommet forslag om og oplæg til en ny husorden for A/B Elmegade 2-4. Det blev accepteret, at man ville gennemgå forslaget til den nye husorden emneafsnit for emneafsnit. Herunder fremhæves kun de afsnit, hvor diskussionen foranledigede justeringer i forhold til bestyrelsens oplæg:
Vaskeri: Under emneafsnittet vedrørende vaskeriet skulle der tilføjes, at vaskerikort skulle afleveres til bestyrelsen ved fraflytning. Det blev desuden diskuteret, om emne¬afsnittet kunne skærpes, så folk blev bedre til at fjerne deres vasketøj efter endt vask eller tørring. Man blev til sidst enige om, at en sådan skærpelse nok ikke kunne hånd¬hæves. Bestyrelsen forpligtede sig til at finde frem til en praktisk løsning, der ville gøre det nemmere at holde orden på for sent afhentet vasketøj.
Lofter: Under emneafsnittet vedrørende loftsrummene blev der spurgt, om der ikke kunne åbnes for anden brug af loftsrummene end udelukkende opbevaring. Det blev afvist af hensyn til brandfare mv.
Husdyr: Under emneafsnittet vedrørende kæledyr blev forskellige modeller for, hvor¬dan kæledyrenes art og antal kunne eller burde begrænses. Fra bestyrelsens side gjorde man rede for, at det var afsnittet om husdyr, der havde foranlediget udarbejdelsen af en ny husorden, og at man, med mindre generalforsamlingen ønskede at diskutere et fuld¬stændigt forbud mod kæledyr, mente, at ordlyden ville være fyldestgørende i forhold til, hvordan man skulle definere og fastholde en vis rimelighed. Det blev bemærket, at der også skulle tages højde for fritgående katte og deres efterladenskaber i husordenen.
Musiceren/fester: Under emneafsnittet vedrørende musiceren og fester var der nogen diskussion om definitionen af begrebet ”lejlighedsvist”. Desuden blev afsnittet om fyrværkeri anfægtet – en anfægtelse der blev trukket tilbage, da administrator Bjarne Johnsen gjorde rede for nogen af hans erfaringer.
Den største diskussion var om den begrænsning på, hvor sent man må holde en hensynsfuldt varslet fest (det var til kl. 1.30 om natten), som bestyrelsen havde skrevet ind i husordenen. Der afklarede man efter en kort diskussion, at man på generalforsamlingen var mest stemt for, at der ikke skulle være nogen fastlagt tidsbegrænsning. Der blev stemt om tidsbegrænsning med det resultat, at kun en andelshaver stemte for, at der skulle være en tidsbegrænsning.
Ind- og opgange: Under emneafsnittet vedrørende ind- og opgange blev der udtrykt ønske om, at de i husordenen skulle gøres til røgfri fællesarealer, og at rygning skulle foregå for lukkede døre ud mod disse fællesarealer.
Altaner: Under emneafsnittet om altaner blev bestyrelsen drillet med, at den havde anbefalet en tidsmæssig begrænsning i anvendelsen af el- og gasgrill. Den stryges.
Frem og udlejning: Det blev efter generalforsamlingens afslutning påpeget, at man skulle indføje, at det i forbindelse med fremleje af lejlighed eller udlejning af værelser påhviler den enkelte andelshaver at gøre deres lejere bekendte med husordenen og forpligte dem til at overholde den i forbindelse med indgåelse af lejeaftaler.
Husordenen blev med ovennævnte justeringer godkendt.
6 Forslag modtaget fra andelshaverne (evt.)
Der var i forbindelse med generalforsamlingen ikke indkommet nogen forslag fra andelshaverne
7 Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleant
På valg var bestyrelsens formandspost, to bestyrelsesposter og en suppleantpost.
Fra bestyrelsen genopstillede Bjørn Hyldkrog som formand og Mikael Plougstrup Nielsen og Marianne Ninna Nielsen som bestyrelsesmedlemmer. Alle tre blev genvalgt uden modkandidater. Bjarne Græbert Thiede (2, st.th.) blev valgt som suppleant
Bestyrelsen består således af Bjørn Hyldkrog (formand), Marianne Ninna Nielsen, Mikael Plougstrup Nielsen, Vincent Groes og Søren Iversen (medlemmer), samt Ady Kjærsgaard og Bjarne Græbert Thiede (suppleanter).
8 Valg af revisor
Revisor blev genvalgt.
9 Eventuelt
Der blev ikke taget emner op under dette punkt.
Dirigenten takkede for god ro og orden og afsluttede generalforsamlingen kl. 20.35.
Underskrevet af bestyrelsen
København den 3. april 2008